Skær rødløg i både.
Varm eddike, sukker, havsalt, laurbærblade og peberkorn op i en gryde, indtil sukkeret er opløst.
Hæld blandingen over rødløgene.
Skræl og skær kartoflerne i tern. Skyl og kog møre i cirka 12 minutter.
Mos kartoffelternene med smør og fløde. Smag til med salt og peber.
Tilbered de ristede løg (se tip).
Smør rugbrød med afkølet krtoffelkompot, læg rugbrødsskiven på hjertesalatblade og top med sild, tre slags løg og brøndkarse.
Ristede løg: Skær skalotteløgene i fine skiver og vend dem grundigt i hvedemel.
Ryst skiverne fri for en del af melet i en sigte.
Opvarm en neutral olie f.eks. vindruekerneolie i en gryde og steg løgringene gyldne.