Skip to main content

Dampede hvide asparges med sauce mousseline

Tid:
45 min

Sådan gør du

Hvide asparges:

  1. Skræl de hvide asparges grundigt fra hovedet og ned
  2. Skær den hårde bund af
  3. Bring vand, salt og smør i kog i en pande
  4. Damp aspargesene i 4 - 6 minutter, indtil de er møre men stadig har bid
  5. Tag dem forsigtigt op og lad dem dryppe af

Sauce mousseline:

  1. Pisk æggeblommer og citronsaft i en gryde ved lav varme til den tykner
  2. Tag skålen af varmen og pisk langsomt det smeltede smør i, lidt ad gangen til den har opnået en fed konsistens
  3. Vend den letpiskede fløde i saucen
  4. Smag til med salt og peber

Anretning:

  1. Læg de varme asparges på et fad eller tallerkener
  2. Hæld sauce mousseline over
  3. Top med Skagensrejer og små skefulde stenbidderrogn
  4. Slut af med mikrogrønt (broccolispirer, radiseskud eller brøndkarse)

Opskrift og billede er venligt udlånt af Launis

Brugt i denne ret

Reje (Koldtvands)

Rejen er rød med lange savtakkede pandetorn og runde sorte øjne. Det tynde…

Ingredienser

2 personer


Hvide asparges

500 gram hvide asparges

½ liter vand

1 tsk salt

200 g smør

Sauce mousseline

3 stk pasteuriserede æggeblommer

2 spsk citronsaft

200 g smør (smeltet, men ikke varmt)

1 dl fløde 38%

½ tsk salt

Topping

170 g Skagensrejer

100 g stenbidderrogn

1 bundt mikrogrønt (broccolispirer og radiseskud)