Fisk og sundhed

Der er mange gode grunde til at spise fisk. Fisk er sundt, og har et højt indhold af vigtige næringsstoffer, som kan være svært at få fra andre fødevarer, og som kroppen ikke selv kan danne.

Fisk er særligt rige på D-vitamin og mineralerne jod og selen. Desuden indeholder især de fede fiskearter sunde fiskeolier – de såkaldte omega-3 fedtsyrer. Disse næringsstoffer er livsvigtige for vores helbred - både fysisk og psykisk.

Et studie fra Københavns Universitet indikerer, at indtaget af fed fisk flere gange om ugen kan styrke børns hjernefunktion. Børn der spiste fisk præsterede bedre i kognitive test. Læs mere om studiet her.

I Danmark har vi nogle af verdens fineste spisefisk!

Alligevel spiser vi danskere ikke de 350 g fisk om ugen som Fødevarestyrelsen anbefaler i De officielle Kostråd. I kostrådene anbefales det, at 200 g kommer fra fede fisk som fx sild, makrel, laks og ørred, som er hovedkilde til omega-3 fedtsyrer.

Fisk kan spises både frisk, frossen eller på dåse uden at miste næringsmæssig værdi – det afhænger helt af dine præferencer for en sund og varieret kost. 

Her på siden kan du læse meget mere om vitaminer, mineraler, omega-3 fedtsyrer og hvilke andre fordele der er, ved at spise fisk. Men også om, hvordan du undgår tungmetaller, som kan forekomme i store rovfisk.

Hvis du er gravid, kan du finde information om, hvad det betyder for dit indtag af fisk.

Find desuden inspirerende opskrifter her, så du selv kan spise sundt med fisk 2 gange om ugen.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28