Torskerognsdip med grøntsagsstænger

Du skal bruge:

4 personer
  • 200 g Amanda msc torskerogn
  • 1 spsk creme fraiche 9% eller 18%
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 tsk karry
  • 2 tsk citronsaft
  • Salt og peber
  • 2 gulerødder
  • 1 agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 stængler bladselleri
  • 1/2 glaskål

Sådan gør du

1. Mos torskerognen med en graffel i en skål.

2. Tilsæt creme fraiche, mayonnaise, citronsaft og karry og rør det hele godt sammen.

3. Smag til med salt og peber.

4. Skær grøntsagerne ud i stave af passende størrelse og server torskerognsdippen hertil.

Variation: erstat karry med andre krydderier eller krydderurter.

 

Venligst udlånt af Amanda Seafood.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Torsk

Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm.

Levested:

Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28