Pastasalat med laks

Du skal bruge:

4 personer

200 g røget laks i skiver
1 bundt asparges (500 g)
400 g kort pasta (f.eks. penne, skruer el. sløjfer)
1 stor avocado
2 dl ylette, letmælksyoghurt e.l.
saft af ½-1 citron
1 bundt purløg
salt og peber

Tilbehør:
godt brød

Sådan gør du

  • Knæk enden af aspargesene, og skær dem derefter i stykker på 3 cm.
  • Kog pastaen i rigeligt kogende vand med salt i det antal minutter, som er angivet på pakken. Kog aspargesene med de sidste 3 minutter.
  • Hæld pasta og asparges op i en sigte, skyl med koldt vand, og lad dem dryppe af i sigten.
  • Halvér avocadoen, fjern stenen, og skrab kødet ud med en ske.
  • Blend avocadokødet med ylette og citronsaft.
  • Skær laksen i strimler, og vend pasta, asparges, laks og avocadodressing grundigt sammen i en stor skål.
  • Smag til med salt og peber, og tilsæt evt. lidt vand, så dressingen ligger cremet og lækker om pastaen.

 

Drys hakket purløg over pastasalaten, og servér med godt brød.

 

Anden egnet fisk:
røget ørred

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Laks

Laksen er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laksen kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinien og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede.

I forbindelse med gydningen bliver den mørkere, og hannen udvikler en tydelig kæbekrog. I forbindelse med gydedragten får hannens krop et rødligt skær, sorte og røde pletter, og huden fortykkes og bliver sej. Laks kaldes også atlantisk laks eller østersølaks afhængigt af levested. Laksen bliver normalt op til 120 cm, men den kan blive op til...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28