Papillotte med hellefisk og tomatsalsa

Du skal bruge:

4 personer

500 g hellefiskefilet
½ kg kogte kartofler
1 bdt. grønne asparges
2 fed hvidløg
½ potte basilikum
4 tomater
2 limefrugter
1 spsk olivenolie
4 stykker bagepapir, ca. 40x40 cm
salt og peber

Tilbehør:
godt brød

Sådan gør du

  • Skær fisken i fire ens stykker.
  • Skær kartoflerne i skiver.
  • Damp aspargesene i letsaltet vand i 1½ minut, og lad dem køle af.
  • Hak hvidløget fint, og hak basilikum.
  • Skær tomaterne i kvarte, fjern kernerne, og hak tomatkødet.
  • Bland hvidløg, basilikum, tomat, limesaft og olie.
  • Varm ovnen op til 200 grader.
  • Læg et stykke fisk på midten af hvert stykke bagepapir.
  • Fordel de hele asparges og kartoffelskiverne på de fire stykker fisk.
  • Fordel tomatsalsaen over de fire portioner, og krydr med salt og peber.
  • Luk pakkerne som en gammeldags smørrebrødspakke; rul først kanterne foroven sammen, og luk derpå papiret godt fast i siderne.
  • Bag pakkerne i ovnen i 18 minutter.

 

Servér fiskepakkerne ved bordet sammen med godt brød.

 

Tip: Pakkerne kan gøres færdige i god tid i forvejen og opbevares i køleskabet, så de er klar til at bage, lige inden de skal spises.

 

Anden egnet fisk:
alle andre typer hvid fisk

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Hellefisk

Højrevendt fladfisk. Minder om helleflynderen, men både over- og undersiden er mørkegrå eller brunlig i modsætning til helleflynderen, der har en hvid underside. Venstre øje sidder midt i hovedets ryglinie. Den har stor mund med store spidse tænder. Hanner bliver ca. 80 cm og 6-7 kg. Hunner ca. 100 cm og 15-20 kg - højst 130 cm og 45 kg.

Levested:

Hellefisken færdes ikke kun ved bunden som de fleste andre fladfisk. Den lever ofte i 50 til 2000 meters dybde. Udbredt i det meste af Nordatlanten. Kan træffes i Skagerrak. Hellefisken er en koldtvandsfisk....
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28