Ørred med auberginekompot

Du skal bruge:

4 personer

600 g ørredfilet
2 auberginer
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
½ citron
6 tomater
salt og peber

Tilbehør:
groft brød

Sådan gør du

  • Skær auberginerne i tern. 
  • Varm 1 spsk olie op i en stor gryde, og svits aubergineternene, til de begynder at brune jævnt på alle sider. 
  • Læg låg på gryden, skru ned til lavt blus, og lad simre 5-10 minutter, til de bliver møre – rør ofte, så det ikke brænder på.
  • Tilsæt hvidløg og 1 spsk citronsaft, og smag til med salt.
  • Varm en grillpande op, og steg ørredfileterne på panden, til de får et fint grillmønster.
  • Krydr med salt og peber.
  • Skær tomaterne i skiver, dryp med citronsaft, og drys med salt og peber.

 

Servér den grillede ørred med auberginekompot, friske tomater og brød.

 

Tip: Pynt evt. retten med frisk basilikum.

 

Anden egnet fisk:
laks

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Ørred (Regnbueørred)

Ørred sælges ofte som forel (200-300 gram portionsfisk). Ørreden har et rød-violet bånd langs sidelinien, som har givet fisken sit navn. Regnbueørreden har den lille karakteristiske fedtfinne, der findes på oversiden tæt på halefinnen. Den har sorte pletter over det meste af kroppen inklusive ryg, fedt- og halefinner. Den har en kort krop med et lille hoved og en mundspalte, der når så langt bagud som øjets bageste rand. Siderne er sølvskinnende med mørkere ryg og sølvhvid bug. Farven på sidelinien er kraftigst i gydeperioden. Ved længere tids ophold i saltvand...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28