Nigiri-sushi

Du skal bruge:

6 personer
Opskriften rækker til 30 stk.

½ portion sushiris (se opskrift under Sushitips)
400-500 g laksefilet uden skind og ben
1-2 tsk wasabi (japansk peberrod, som købes som pulver eller i tube) 

Tilbehør:
syltet ingefær i tynde skiver
sojasauce
evt. wasabi

Sådan gør du

  • Skær laksen i korte skiver på skrå, ca. 4 mm tykke.  
  • Kom koldt vand i en skål til at dyppe fingrene i. 
  • Fugt fingrene med lidt vand, og form de kogte ris til en lille oval risbolle i hånden – tryk risene, til de hænger godt sammen. 
  • Smør lidt wasabi på den ene side af et stykke laks, og læg risbollen ovenpå. 
  • Tryk ris og fisk godt sammen, og anret nigiri-sushien med fiskesiden opad på et fad.

 

Servér med syltet ingefær, sojasauce og evt. ekstra wasabi.

 

Husk: I modsætning til andre fisk til sushi-brug, behøver laks ikke at have været frosset ned ved minus 20 grader i 24 timer.

 

Tip: Lav evt. en hel portion sushiris, brug halvdelen af risene til california rolls, og lav nigiri-sushi af resten. I stedet for rå laks kan du bruge røget laks i skiver. Skær lakseskiverne i 4 cm brede stykker, så fisken kan dække det meste af risbollen. Brug 150-200 g røget laks til ½ portion sushiris.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Laks

Laksen er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laksen kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinien og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede.

I forbindelse med gydningen bliver den mørkere, og hannen udvikler en tydelig kæbekrog. I forbindelse med gydedragten får hannens krop et rødligt skær, sorte og røde pletter, og huden fortykkes og bliver sej. Laks kaldes også atlantisk laks eller østersølaks afhængigt af levested. Laksen bliver normalt op til 120 cm, men den kan blive op til...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28