Blåmuslingen er omgivet af to symmetriske, ovale, hvælvede, mørkeblå næsten trekantede skaller. Skallens farve er blålig hos ældre eksemplarer og brunlig hos de yngre. På indersiden er den forsynet med et lag af perlemor. Blåmuslingen kan blive op til 10 cm lang.
Levested:
Blåmuslingen lever på lavt vand - ned til 10 meters dybde. Den er meget hårdfør, og tåler store variationer i temperatur og saltholdighed samt længere tids udtørring. Udbredt i danske farvande også helt ind i Østersøen og brakvandede fjorde. Sidder fast forankret til hinanden...