Moules frites

45 min
Sådan gør du
Start med at skylle og rense alle muslinger grundigt under rindende vand. Skrab urenheder af og skyl dem. De muslinger som er åbne bankes let mod vasken 2 gange. Hvis de lukker er de friske, ellers er de døde og skal smides væk.
Hak alle grøntsagerne fint. Kom olivenolie i en pande med høj kant. Svits alle grøntsagerne af i 3-4 minutter. Tilsæt muslingerne. Vend det hele sammen forsigtigt. Tilsæt nu hvidvinen, og damp muslingerne ved mellem/høj varme i ca. 2 minutter til de har åbnet sig.
Fjern låget og kog hvidvinen væk i 2 minutter yderligere. Tilsæt fløde og fjern muslingerne (fjern dem inden du kommer fløde i, det glemte jeg)
Kog nu fløden op til den tykner i 5-10 minutter. Smag til med salt og peber. Kom muslingerne tilbage i saucen sammen med 1 potte fint hakket persille og lidt citronsaft. Vend det hele rundt i 1 minut.
Server med muslingerne og den indkogte hvidvinssauce i en tallerken, toppet med dild.
Du kan lave ovnbagte eller friturestegte pomfritter til, komme lidt parmesan og finthakket rosmarin på, det smager fantastisk!
Velbekomme!
Opskriften er udarbejdet i samarbejde med David Kallestrup - @pissegodmad
Brugt i denne ret

Blåmusling
Blåmuslingen er omgivet af to symmetriske, ovale, hvælvede, mørkeblå næsten…
Ingredienser
4 personer
1 kg blåmuslinger (danske fra Vilsund)
3 gulerødder
1/4 fennikel
2 fed hvidløg
2 små eller 1 stort skalotteløg
2,5 dl hvidvin
1 potte persille
2,5 dl fløde
Olivenolie
Saft fra 1/4 citron
1 potte dild
Parmesan til pomfritter
Frisk rosmarin til pomfritter
Salt og peber

