Krabbe med æblesalat

Du skal bruge:

4 personer
8 klør fra f.eks. snekrabbe, taskekrabbe eller kongekrabbe
2 æbler, gerne El-star el. Jonagold
1 citron
1/2 rødløg
1/2 rød chili
2 stilke bredbladet persille
2 stilke dild, kan udelades
2 fed hvidløg
Brøndkarse
Salt og friskkværnet peber Brød og smør

Sådan gør du

  • Det ene æble skæres i små tern og vendes med 2 spsk. citronsaft.

  • Rødløg, chili og persille hakkes fint og tilsættes. Blandingen smages til med salt, peber og knust hvidløg. Trækker tildækket på køl til servering.

  • Det andet æble skrælles, skæres i grove stykker og lægges i en gryde med 1/2 dl. vand samt 2 spsk. citronsaft. Lad det simre under låg ved svag varme til æblerne er møre - ca. 10 min. Væden hældes fra, og æblerne presses gennem en si til en fin puré.

  • Puréen smages til med finthakket dild samt salt og peber. De optøede krabbeklør anrettes med tyndtskårne æbleskiver, puréen og de marinerede æbler samt brøndkarse.

  • Serveres med lunt brød og smør.

    Opskriften er udlånt af Royal Greenland.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Taskekrabbe

Taskekrabben har et bredt, ovalt, fladt skjold med afrundede takker på siderandene. Den er rød til rustbrun på oversiden og gulhvid på undersiden. Klosaksene er meget kraftige med sorte spidser. Man kan kende forskel på hunnen og hannen på halen, der er bredere hos hunnen. Skjoldets maksimale bredde er 30 cm. Skjoldet bliver sjældent over 20 cm og normalt er det mellem 15 og 20 cm.

Levested:

Taskekrabben foretrækker stenrev eller klippegrund. Om sommeren lever den på 1-30 meters dybde og om vinteren på 30-50 meters dybde. Den kan træffes ned til...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28