2 personer Sellericreme: 1 lille sellerihoved groft salt til bagning lidt citronsaft havsalt og hvid peber 2-3 stilke citrontimian, vasket og plukket 2-3 stilke bladselleri, skåret i tynde skiver 1-2 æbler, skåret i tynde strimler 2 spsk. god rapsolie
Gulerødder: forskellige slags gulerødder 1-2 spsk. god, tyk balsamico fint salt og peber
Citrus-sauce: 1 pink grapefrugt 1 appelsin 1 citron 200 ml. sød dessertvin 200 ml. fiskefond 100 g koldt smør i tern 1-2 tsk. sukker fint salt og hvid peber
Jomfruelige spætter: 6 rødspættefileter 6 jomfruhummerhaler (uden skal) smør til stegning fint salt hvid peber
Sådan gør du
Sellericreme:
Skær et stykke af bunden på sellerihovedet og læg det på en bund af salt i et ildfast fad. Bag det helt mørt (1½-2 timer ved 150 grader).
Lad sellerien køle lidt af, skræl det og skær det i tern.
Blend de håndskårne selleritern med rapsolien og havsalt til det bliver en cremet puré.
Smag til med citronsaft og hvid peber.
Tag puréen op af blenderen og vend æblestrimler, tyndeskiver af bladselleri og plukket citrontimian i.
Gulerødder:
Skær gulerødderne i nogenlunde lige store skiver på langs. Læg dem i en pose sammen med balsamicoen og bland godt. Lad dem trække lidt.
Fordel gulerødderne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 20-30 minutter til de begynder at se sprøde ud i enderne.
Citrus-sauce:
Skær top og bund af de tre citrusfrugter, og snit derefter skrællen af langs den naturlige kurve fra top til bund, hele vejen rundt, til der ikke er mere af det hvide tilbage.
Hold frugterne over en skål, så du fanger al juicen, og skær fileter af frugterne.
Reducer i en sauterpande den søde vin til to tredjedele, tilsæt derefter fiskefond og reducer på ny til to tredjedele.
Tilsæt citrusfileterne og frugtjuice, bring i kog og pisk indtil fileterne er splittet helt fra hinanden.
Sænk varmen og pisk lidt efter lidt det kolde smør i.
Smag til med salt, hvid peber og sukker.
Saucen kan eventuelt sigtes inden servering.
Jomfruelige spætter:
Læg rødspættefileter på et spækbræt og krydr med fint salt og hvid peber. En jomfruhummerhale lægges på spidsen af hver rødspættefilet, der rulles sammen om halen til en rulle.
Rullerne steges godt på en varm pande til de bliver gyldenbrune og bages færdige ovenpå gulerødderne de sidste 5 minutter i ovnen.
Tip: De 4 elementer tilberedes hver for sig og samles lige før servering.
Opskriften er udarbejdet af Anja Sisse Bjørnum, Hav, Torvehallerne KBH.
Jomfruhummeren er et mindre og meget slankere krebsdyr end hummeren. Den er mere spinkel og gul til lyserød med to lange smalle klosakse, der er lige lange og besat med små hvide torne. Den kaldes også dybvandshummer. Fra pandetorn til halespids måler hannen maksimalt 24 cm, hunnen 20 cm - de bliver dog sjældent over 15 cm.
Levested:
Jomfruhummeren lever på dybder fra 40 til 250 meter på blød bund og ikke på klippe- og stengrund som hummeren. I danske farvande lever jomfruhummeren i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Voksne jomfruhummere bliver for...