Fiskelasagne

Du skal bruge:

4 personer
  • 500 g torsk

Tomatsauce:

  • 1 gulerod i små tern
  • 1 hakket løg
  • 1 lille fennikel i små tern
  • 3 stilke bladselleri i tern
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1 tsk timian, gerne frisk
  • 1 ds hakkede tomater
  • 2 dl grøntsags- eller fiskebouillon

Hvid sauce:

  • 2 dl mælk
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 3 spsk saucejævner
  • 1/2 tsk friskrevet muskatnød
  • 200 g lasagneplader, gerne fuldkorn
  • 75 g revet ost

Sådan gør du

Fisk:

  • Skær fisken i mindre stykker, og krydr med salt og peber.

Tomatsauce:

  • Svits de snittede grøntsager i olie i et par minutter.
  • Tilsæt krydderier, tomater og bouillon, og lad saucen simre under låg i ca. 10 min.
  • Smag til med salt og peber.

Hvid sauce:

  • Pisk mælk og bouillon i en gryde, og kog det op.
  • Tilsæt saucejævner, og kog saucen godt igennem.
  • Krydr med muskatnød, salt og peber.
  • Læg lasagneplader, tomatsauce og fisk i lag i et smurt ovnfast fad.
  • Slut med hvid sauce, og drys ost over.
  • Bag lasagnen i ovnen ved 180 grader i ca. 30 min.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Torsk

Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm.

Levested:

Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28