Mørksejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid. Skægtråden mangler på de voksne fisk, og er meget lille hos ungfisk. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller olivengrønt skær. Sidelinien er lys og lige, og bugen er nærmest hvid.
Sejen kaldes også mørksej og gråsej. Den kan blive op til 130 cm lang.
Mørlsejen er en stime- og vandrefisk, der lever pelagisk nær overfladen og ned til 250 meters dybde. Den er meget almindelig at finde ved skibsvrag og boreplatforme. Mørksejen er udbredt i den nordlige del af Atlanten, i de skandinaviske farvande indtil Skagerrak og sjældnere i den vestlige Østersø.
Som ung æder sejen dyreplankton og fiskeyngel. Dens gællegitterbuer har talrige gællegitterstave, der effektivt sier smådyr fra vandet. Den voksne sej æder foruden pelagiske krebsdyr, sild, brisling, laksesild og ikke mindst egne yngre artsfæller.
Sejen fanges hovedsageligt i et målrettet fiskeri i gydesæsonen på det dybere vand. Sejen fanges med trawl, not, garn og kroge. Gydningen foregår februar-april på dybt vand - hovedsageligt nord for De Britiske Øer og ved Vestnorge. Fangsten er reguleret af kvoter. Dansk fiskeri efter sej foregår i Skagerrak og i Norske Rende.
Kødet er federe, en smule mørkere og blødere end torskens. Kan som andre torskefisk både koges, dampes, steges og grilles.
Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne juni - december.
Sejen er en mager fisk. Den er særligt rig på jod, selen og kalium. Se et samlet skema over fisk og næringsværdier her.
