Varmrøget ørred med marinerede østershatte

Du skal bruge:

4 personer

500 g varmrøget ørred
500 g østershatte
4 tsk olivenolie
1 lille bundt bredbladet persille
1 fed hvidløg
1 rødsalat
2 spsk balsamico
salt og peber

Tilbehør:
godt brød

Sådan gør du

  • Riv eller skær østershattene i mindre stykker. 
  • Steg østershattene i 2 tsk olie på en stor pande, til de er gyldne og sprøde. 
  • Pluk bladene af persillen, hak hvidløget fint, og pluk salaten i grove stykker. 
  • Rør balsamico og 2 tsk olivenolie sammen til en dressing i bunden af en stor skål. 
  • Vend østershatte, persille, hvidløg og salat grundigt sammen med dressingen, og smag til med salt og peber. 
  • Træk skindet af ørreden, og fjern så mange ben som muligt.

 

Servér den varmrøgede ørred med østershattesalaten og brød.

 

Tip: Østershatte kan erstattes af alle andre typer svampe efter tilgang og årstid.

 

Anden egnet fisk:
laks

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Ørred (Regnbueørred)

Ørred sælges ofte som forel (200-300 gram portionsfisk). Ørreden har et rød-violet bånd langs sidelinien, som har givet fisken sit navn. Regnbueørreden har den lille karakteristiske fedtfinne, der findes på oversiden tæt på halefinnen. Den har sorte pletter over det meste af kroppen inklusive ryg, fedt- og halefinner. Den har en kort krop med et lille hoved og en mundspalte, der når så langt bagud som øjets bageste rand. Siderne er sølvskinnende med mørkere ryg og sølvhvid bug. Farven på sidelinien er kraftigst i gydeperioden. Ved længere tids ophold i saltvand...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28