Stjerneskud med rejer og ørredrogn

Du skal bruge:

4 personer

8 stk fileter af skrubbe eller rødspætte
1-2 dl fuldkornsmel
½  bundt grønne asparges
1 spsk olie
2 spsk smør
4 skiver ristet rugbrød
8 salatblade
4 spsk god mayonnaise
150 g rejer
1 lille glas rød ørredrogn
Dild
Salt og peber
Citron
 

Sådan gør du

1. Krydr alle 8 fileter med salt og peber.
2. Rul 4 af fileterne sammen og læg dem tæt i en gryde. Tilsæt vand, så det når ca. 1 cm op i gryden. Tilsæt ½ tsk salt og bring vandet i kog under låg. Sænk varmen når vandet koger og lad fisken småkoge i 3 min. Tag gryden af varmen og lad fisken trække i 5 min.
3. Vend de resterende fileter i mel og steg dem i smør på en varm pande i ca. 2 min. på hver side.
4. Knæk bunden af aspargesene og steg dem på en varm pande i olie i et par minutter. Lad dem køle af før de skæres i meget tynde skiver.

Anret på ristet rugbrød med salatblade, stegt fisk, dampet fisk, asparges, mayonnaise, rejer, ørredrogn, dild og citron.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Skrubbe

Skrubbens farve på øjensiden kan variere fra mørk brungrå til gulgrå med uregelmæssige røde pletter. På blindsiden er den hvidlig og kan have brune pletter. Den kan kendes fra rødspætten på sin ru overflade og på, at kroppens bredde uden finner er under halvt så stor som længden. De fleste skrubber er højrevendte, men ikke alle. Store skrubber har desuden en spids torn ved gattet. Skrubben kan blive op til ca. 60 cm.

Levested:

Skrubben trives lige så godt i ferskvand som i saltvand. Den foretrækker at leve i områder med lavere saltindhold som f.eks....
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28