4 personer
2 auberginer 4 fed hvidløg 3 spsk olivenolie 1 bundt forårsløg 1 potte basilikum salt og peber 450-500 g rødspættefilet 1 dl hvedemel bulgur eller couscous
Sådan gør du
Læg auberginerne i et fad med bagepapir. Læg de pillede hvidløgsfed ved siden af auberginerne.
Hæld 2 spsk olie over auberginerne, og bag dem i ovnen i 30-40 min. ved 180 grader, til de er bløde og helt møre indeni.
Skrab auberginekødet fri af skrællen, og hak det sammen med hvidløgene, forårsløg og basilikum. Smag til med salt.
Varm 1 spsk olie op på en pande. Hæld melet ud på en tallerken. Klap rødspættefileterne sammen på midten, vend dem i mel, og steg dem gyldenbrune på begge sider. Krydr med salt og peber.
Servér rødspættefileterne med auberginekaviaren og kogt bulgur eller couscous.
Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm.
Levested:
Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på...