Fennikel snittes helt fint - f.eks. på mandolinjern - og vendes med blandingen af eddike, honning, salt, peber samt lidt finthakket dild. Den stilles på køl, mens resten tilberedes.
Det kvarte blomkål skæres ud i mindre buketter, som ligeledes snittes helt fint, f.eks. på mandolinjern, til crudité og lægges i iskoldt vand på køl.
Brødet rives i mindre stykker, som steges på panden ved middel varme i lidt smør og/eller olie. Krydres med salt og peber.
Creme fraiche, mayonnaise, salt, peber og finthakkede krydderurter røres sammen til en dejlig urtedressing.
Anret salaten med små bunker af råsyltet fennikel uden væde på skift med småbuketter af røget laks. Fordel blomkålscrudité, brødcroutoner samt urtedressing og afslut med lidt pynt af frisk dild.
Opskrift venligst udlånt af Glyngøre.