Du skal bruge:
100 personer
8 kg skrubbefileter, brede strimler
6 kg røde peberfrugter, store tern
salt og peber
Suppe:
1,25 kg løg, hakket
3,75 kg tomater, kvarte
3 l hvidvin
12 l fiskebouillon
Tilbehør:
groft brød el. flutes
Sådan gør du
- Læg peberfrugterne i gastrobakker med skrubbefileterne ovenpå.
- Krydr med salt og peber, og bag dem i ca. 15 minutter ved 150 grader.
- Kog løg og tomater op med hvidvin og bouillon, og lad det koge i ca. 5 minutter.
- Blend suppen.
- Kom fisk og peberfrugt i suppen umiddelbart inden servering.
Servér suppen med brød til.
Tip: Suppen kan serveres med en topping af friteret persille, finthakket tomat og kapers.
Anden egnet fisk:
ising, rødspætte