Pizza med ørred og bacon

Du skal bruge:

4 personer

Pizzadej:
2½ dl vand
25 g gær
2 tsk salt 
ca. 400 g hvedemel

Fyld:
300 g ørredfilet
100 g bacon i skiver
3 kogte eller rå kartofler, skrællede
150 g reven mozzarella
2 spsk pesto
evt. rucola

Sådan gør du

  • Kom vand i en skål, og opløs gæren heri. 
  • Tilsæt salt, og ælt melet i væsken, til dejen er glat og smidig. 
  • Rul dejen ud til en pizza, og læg den på en bageplade med bagepapir.


  • Skær ørred og bacon i mindre stykker.
  • Skær kartofler i skiver. Anvendes rå kartofler, skæres de i papirtynde skiver.
  • Fordel reven ost, ørred, bacon og kartofler på dejen, og krydr med salt og peber.
  • Tænd ovnen på 225 grader, og lad pizzaen hæve, mens ovnen bliver varm.
  • Bag pizzaen i 12-15 minutter.

 

Dryp pesto over inden servering, og pynt eventuelt med rucola.

 

Tip: Halvdelen af hvedemelet kan erstattes af durummel. Det gør pizzabunden mere sprød. Pizzaen kan krydres med 1 tsk oregano.

 

Anden egnet fisk:
laks

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Ørred (Regnbueørred)

Ørred sælges ofte som forel (200-300 gram portionsfisk). Ørreden har et rød-violet bånd langs sidelinien, som har givet fisken sit navn. Regnbueørreden har den lille karakteristiske fedtfinne, der findes på oversiden tæt på halefinnen. Den har sorte pletter over det meste af kroppen inklusive ryg, fedt- og halefinner. Den har en kort krop med et lille hoved og en mundspalte, der når så langt bagud som øjets bageste rand. Siderne er sølvskinnende med mørkere ryg og sølvhvid bug. Farven på sidelinien er kraftigst i gydeperioden. Ved længere tids ophold i saltvand...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28