Pitabrød med sprød krydret rødspætte

Du skal bruge:

4 personer

500 g rødspættefilet
2 dl yoghurt eller syrnet fløde 9% 
½ tsk paprika
½ tsk karry
2 spsk rasp
2 spsk rapsolie
salt og peber
6 grove pitabrød

Tilbehør:
strimlet icebergsalat
små tern af agurk, tomat og løg

Sådan gør du

  • Rør yoghurt el. syrnet fløde med ½ tsk salt og lidt peber.
  • Bland paprika, karry, rasp og ½ tsk salt sammen på en tallerken.
  • Vend rødspættefileterne i krydderiblandingen.
  • Varm olien op på en pande, og steg fisken i 1-2 minutter – ryst af og til panden.
  • Varm pitabrødene som angivet på emballagen.

 

Servér pitabrød, salat, yoghurt og fisk i skåle/fade på bordet, så man selv kan fylde sit pitabrød.

 

Tip: Smag evt. dressingen til med lidt knust hvidløg.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Rødspætte

Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm.

Levested:

Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28