Ovnstegte rødspætter med karry og mangochutney

Du skal bruge:

4 personer

4 hele rødspætter
3 røde peberfrugter
5 tsk rapsolie
1 æble
1 løg
1 tsk karry
1 spsk hvedemel
5 dl bouillon
salt og peber

Tilbehør:
ris
mangochutney

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Rens rødspætterne, og tør dem af med køkkenrulle.
  • Skær peberfrugterne i brede både.
  • Læg rødspætter og peberfrugter på en bageplade med bagepapir.
  • Pensl rødspætter og peberfrugter med 3 tsk olie, krydr med salt og peber, og bag dem i ovnen i 20 minutter.
  • Skræl æble og løg, og riv dem groft.
  • Varm 2 tsk olie op i en gryde, og svits de revne æbler og løg i olien.
  • Tilsæt karry og mel, og svits endnu et øjeblik.
  • Tilsæt bouillon, og lad saucen koge 10 minutter.
  • Blend saucen, og smag til med salt. 

 

Servér rødspætterne med karrysauce, kogte ris og mangochutney.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Rødspætte

Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm.

Levested:

Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28