Lyssejfilet med saltede kartofler, rouille og appelsindampet fennikel

Du skal bruge:

4 personer
  • 450 g lyssejfilet
  • Salt
  • Peber
  • Olie til stegning

SALTKOGTE KARTOFLER

  • 1 kg små kartofler vaskede
  • 1 dl havsalt
  • Vand

APPELSINDAMPET FENNIKEL

  • 2 stk fennikel
  • 2 stk laurbærblade
  • ½ spsk koriander hel
  • 2 stk appelsiner
  • Salt
  • Peber

ROUILLE

  • 2 stk chili tørrede
  • 2 fed hvidløg
  • Havsalt
  • Brødkrumme (el. 1 skive brød)
  • 1 tsk safran udrørt i kogende vand (0,5 dl)
  • 2 stk æggeblommer pasteuriserede
  • 4 spsk olivenolie

Sådan gør du

  • Læg kartoflerne i en stor gryde i et jævnt lag. Hæld vand og havsalt over. Dæk til med et låg.

  • Kog kartoflerne møre ved svag varme. Hæld vand og salt fra.

  • Sæt gryden på blusset igen på laveste varme uden låg og damp/tør kartoflerne. De bliver helt hvide, når de er tørre.

  • Skær toppen af fennikelen og fjern det yderste lag. Gem det grønne fra toppen til pynt.

  • Skyl fennikelerne og skær dem i både.

  • Vask den ene appelsin og skær den i skiver.

  • Læg fennikelbådene i en gryde sammen med koriander, laurbær og appelsinskiver.

  • Pres saften fra den anden appelsin over indholdet i gryden. Krydr med salt og peber.

  • Læg låg på gryden og tænd for varmen.

  • Damp fennikel m.m. i cirka 10 minutter.

  • Stød tørret chili, hvidløg, havsalt og brødkrumme i en morter.

  • Tilsæt udrørt safran og æggeblommer og rør godt sammen.

  • Tilsæt olivenolie i en tynd stråle imens der røres kraftigt.

  • Server rouillen som tilbehør til fisken.

  • Pensl lyssejfileterne med olie og krydr med salt og peber.

  • Opvarm en grillpande (eller grill).

  • Steg fisken på skindsiden i 4-5 minutter. Tryk fisken ned med en palet.

  • Vend fisken og steg videre i et par minutter.

Opskriften er venligst udlånt af Glyngøre.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Lyssej (Lubbe)

Lubben minder meget om sej og torsk og kaldes også lyssej. Den kan kendes på den mørke sidelinie, der slår en bugt over brystfinnen. Derudover er lubben mere plump i kroppen end sejen. Den har en stor mund med kraftigt underbid og ingen skægtråd. Den har tre rygfinner og to bugfinner. Ryggen af fisken er brunlig eller blågrøn og siderne lysere. Gattet ligger under forreste del af første rygfinne. Lubben kan blive op til 130 cm lang, men er normalt ca. 50-60 cm.

Levested:

Lubben lever nær bunden, ved kyster og indtil 200 meters dybde - ofte nær...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28