Tunen drænes for overskydende olie i en si.
Skrællen skæres af hokaido-græskaret, og der skæres fine tern, som lægges på en bageplade med bagepapir, dryppes med olivenolie, drysses med salt og peber samt bages i ovnen i 15 minutter ved 200 grader. Afkøles herefter.
Belugalinserne drænes i en si.
Forårsløgene renses og snittes i fine små ringe.
Salaten anrettes med en bund af belugalinser og tern af bagt hokaido. Herefter blandes store lækre stykker tun, snittede forårsløg, brud af salatost, små bløde kviste/skud timian samt salt, peber og lidt olivenolie.
Opskriften er venligst udlånt af Glyngøre.