Laks bagt i folie med safransauce

Du skal bruge:

4 personer
4 gulerødder
2 rødløg
2 dl hvidvin
1 knsp safran
1½ dl creme fraiche 38%
600 g laksefilet uden skind og ben
4 stykker folie på 35 cm Tilbehør:
Nye kartofler
Kogte majskolber

Sådan gør du

  • Skræl gulerødder og løg, og skær dem i skiver.
  • Kom gulerødder og løg i en gryde med hvidvin og safran, og kog i 5 min.
  • Pisk creme fraiche i grøntsagerne.
  • Skær laksen i 4 stykker. Læg hvert stykke laks på et stykke folie. Fordel sauce og grøntsager på de 4 stykker laks.
  • Luk pakkerne tæt, og bag dem 20 min. ved 175 grader.
  • Servér en pakke pr. person med små kartofler og majskolber.

Tip: i stedet for laks kan du anvende ørred, multe, rødfisk eller havkat.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Laks

Laksen er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laksen kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinien og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede.

I forbindelse med gydningen bliver den mørkere, og hannen udvikler en tydelig kæbekrog. I forbindelse med gydedragten får hannens krop et rødligt skær, sorte og røde pletter, og huden fortykkes og bliver sej. Laks kaldes også atlantisk laks eller østersølaks afhængigt af levested. Laksen bliver normalt op til 120 cm, men den kan blive op til...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28