Kullerfrikadeller med broccolimos

Du skal bruge:

4 personer

Fisk mm.:
500-600 g kullerfilet
1 æg
1 dl mælk
½ dl havregryn
1 bdt. dild

Broccolimos:
100 g kartofler i tern
1 kg broccoli med stok i buketter/tern
2 spsk rapsolie
1 bdt. finthakket forårsløg

Tilbehør:
1 citron i både
friskbagt rugbrød

Sådan gør du

Broccolimos:

  • Kog kartofler og broccoli i en gryde med vand i ca. 10 minutter, indtil det er mørt.
  • Hæld vandet fra, og blend grøntsagerne til en glat mos.
  • Rør olie og forårsløg i, og smag til med salt og peber.

 

Fisk:

  • Blend fisk, æg, mælk, havregryn, dild, ½ tsk salt og lidt peber, indtil farsen har en passende konsistens.
  • Form farsen til frikadeller.
  • Steg dem 4-5 minutter på hver side på en slip let-pande i gyldent smør tilsat rapsolie.

 

Servér de nystegte kullerfrikadeller med broccolimos, citronbåde og friskbagt rugbrød.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Kuller

Som de fleste torskefisk har kulleren tre rygfinner og to gatfinner. Den har overbid, en lille skægtråd og en mørk sidelinie. Ryggen er mere eller mindre gråbrun eller grågrøn. Siderne er sølvgrå, og bugen er hvid. Den kendes nemt på den mørke plet over brystfinnen.

Levested:

Kuller lever på bunden fra 10 til 450 meters dybde - oftest på 80 til 200 meters dybde. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanten. Den er almindelig indtil Skagerrak og Kattegat. Kulleren foretager lange vandringer.

Føde:

Kulleren lever mest af bunddyr som...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28