Jomfruhummer med grønne asparges og aioli

Du skal bruge:

4 personer

12-16 jomfruhummere
16 grønne asparges
1 spsk olivenolie
5 g tørrede karl johan svampe
1 fed hvidløg
2 dl mayonnaise
2 spsk snittet purløg
Basilikum, purløg og dild
Salt og peber


Persilleolie:
1 fed hvidløg
2 spsk citronsaft eller god eddike
2 spsk olivenolie
¼ bundt persille
Salt og peber

Sådan gør du

  • Persilleolie: Blend løg, hvidløg, citronsaft og olie til en fin pure. Tilsæt persille, blend til grov urteolie og smag til med salt og peber.

  • Aioli: Pulveriser de tørrede svampe, fx i en morter og bland i mayonnaisen med hvidløg og purløg. Smag til med salt og peber og lad aiolien trække i 15 minutter.

  • Læg jomfruhummerne på ryggen, halvér dem på langs med en tung, skarp kniv og fjern indvoldene bag hovedet.

  • Læg de halve jomfruhummere på en bageplade, kom ½ tsk. persilleolie på hver hale og grill i ovn eller på havegrill i ca. 1 minut.

  • Servér med dampede grønne asparges, krydderurter, aioli og brød.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Jomfruhummer

Jomfruhummeren er et mindre og meget slankere krebsdyr end hummeren. Den er mere spinkel og gul til lyserød med to lange smalle klosakse, der er lige lange og besat med små hvide torne. Den kaldes også dybvandshummer. Fra pandetorn til halespids måler hannen maksimalt 24 cm, hunnen 20 cm - de bliver dog sjældent over 15 cm.

Levested:

Jomfruhummeren lever på dybder fra 40 til 250 meter på blød bund og ikke på klippe- og stengrund som hummeren. I danske farvande lever jomfruhummeren i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Voksne jomfruhummere bliver for...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28