Ising i kålpakker

Du skal bruge:

4 personer

600 g isingfileter
4 persillerødder
16 store hvidkålsblade
2 fed hvidløg
2 dl hvidvin
salt og peber

Tilbehør:
kartofler
groft brød

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Bring en stor gryde letsaltet vand i kog. 
  • Skræl persillerødderne, og skær dem i tern. 
  • Kog persillerødderne i vandet i 5 minutter, tag dem op, og gem dem til senere. 
  • Tag forsigtigt 16 yderblade af et helt hvidkålshoved, og kog dem 3-4 minutter i vandet – det betyder ikke noget, at bladene går lidt i stykker. 
  • Lad kålbladene køle af på et viskestykke. 
  • Læg bladene oven på hinanden to og to – hvis nogle af bladene er gået i stykker, kan de overlappe hinanden. 
  • Fordel fisken på kålbladene, og krydr med salt og peber. 
  • Pak bladene omkring fisken, og læg kålpakkerne i et stort ildfast fad med sammenføjningerne nedad.
  • Skær hvidløget i tynde skiver, bland med persillerødderne, og fordel dem rundt om kålpakkerne. 
  • Hæld hvidvin og 2 dl vand i bunden af fadet, og bag kålpakkerne i 20 minutter.

 

Servér kålpakkerne med kogte kartofler og brød. 

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Ising

Isingen er en højrevendt fladfisk, som kan kendes på, at sidelinien er stærkt buet og går over brystfinnen, men ellers følger dyrets midte. Ellers ligner isingen meget både rødspætte og skrubbe. Overfladen føles ru, fordi skællene har små randtakker. Øjensiden er ensfarvet brungrå til gulbrun afhængigt af levested. Blindsiden er hvid. Munden er forholdsvis lille. Isingen er den mindste af de almindelige fladfisk, man træffer i de danske farvande. Den bliver sjældent større end 35 cm og er i reglen langt mindre.

Levested:

Isingen lever på dybder fra 1...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28