Havkat og skaldyr bagt i kokosmælk

Du skal bruge:

4 personer

400 g havkatfilet
200 g muslinger
4 jomfruhummerhaler med skal
1 løg
4 tomater
2 røde peberfrugter
1 fed hvidløg
1 dåse kokosmælk
saft af 3 limefrugter
salt og peber

Æblevinaigrette:
1 rød chili
1 grønt æble
3 forårsløg
1 bundt koriander
saft af 3 limefrugter
1 spsk olivenolie
salt og peber

Tilbehør:
jasminris

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær havkatfileten i 8 stykker.
  • Skyl muslingerne i flere hold koldt vand, og smid de muslinger ud, som ikke lukker sig, når man banker dem ned i bordet.
  • Skær løg, tomater og peberfrugter i tynde skiver, og hak hvidløget fint.
  • Læg fisk, muslinger, jomfruhummerhaler og grøntsager mellem hinanden i et mellemstort ildfast fad.
  • Varm kokosmælken op i en gryde, sluk for blusset, og tilsæt limesaft, hvidløg, salt og peber.
  • Hæld den varme kokosmælk over fisken, og stil fadet i ovnen 25-30 minutter.

 

Æblevinaigrette:

  • Skær chili og æbler i bittesmå tern, skær forårsløgene i skiver, og hak korianderen.
  • Bland chili, æble, forårsløg og koriander med limesaft, olivenolie, salt og peber.

 

Servér fiskeretten med kogte ris og æblevinaigretten i en skål ved siden af til at hælde over hver portion efter smag.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Havkat

Den almindelige havkat kan kendes på, at kroppen har 10-15 mere eller mindre regelmæssige mørke tværstriber ned langs siden. Grundfarven varierer fra rødbrun til gråbrun. Den har et stort hoved med et stort gab og en sammentrykket krop med lange ryg- og gatfinner. Kraniets knogler er usædvanligt stærke med meget kraftige kæbemuskler, der er i stand til at knuse muslinger, før de sluges. Den maksimale størrelse og vægt er 150 cm og 24 kg.

Levested:

Lever på mellem 1 og 500 meters dybde på fortrinsvis tangbevokset stengrund. Havkatten findes i...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28