Grillet, marineret tun med soltørrede tomater og basilikum
Du skal bruge:
4 personer
2 tunbøffer á 200 g, ca. 3 cm høje 100 g udblødte soltørrede tomater 1 potte frisk basilikum ½ dl god olivenolie 2 spsk balsamicoeddike 20 g kapers ½ rød peberfrugt 2 bdt. rucolasalat
Sådan gør du
Tunbøfferne grilles kort på begge sider, så de stadig er rå i midten.
Del tunbøfferne én gang på den flade side og herefter én gang på den højkant, så hver bøf bliver til 4 stykker.
De soltørrede tomater, basilikum, olivenolie, balsamico, kapers og peberfrugt blendes til en tyk pasta, som smøres på de rå tunsidestykker.
Anret de marinerede tunstykker med rucola imellem.
Servér f.eks. med dampede grønne bønner vendt med olivenolie, persille, hvidløg og salt.
Tip: I stedet for tun kan man anvende Blue Marlin.
Tunen er mørk og sølvglinsende på siderne. Den har en lys bug. Rygfinnerne sidder tæt sammen, og den har en halerod med 8-9 halefinner. Tunen er en pelagisk fisk, som vandrer nær overfladen. Den mest almindelige størrelse på tun er 130 cm.
Levested:
Tunen lever i de åbne havområder mellem overfladen og ned til ca. 100 meters dybde. Den foretrækker subtropiske farvande, hvor den findes i den nordlige del af Atlanterhavet, i Middelhavet og dele af Det Sorte Hav. Tunen findes også i Det Indiske Ocean, så det er en fisk, der er udbredt over store dele af...