Grillet luksusrogn i burger med grønne asparges

Du skal bruge:

4 personer

2 ds luksusrogn (2 x 200 g)
2 dl cremefraiche 18 %
1 dl mayonnaise
1 bundt radiser, skåret i små tern
1 bundt dild
1 bundt purløg
1 lille bundt kruspersille
Salt og peber
2 citroner
1 hjertesalat
12 grønne asparges
100 g smør
4 bløde burgerboller

Sådan gør du

  • Fjern geléen fra luksusrognen, som duppes tør med et stykke køkkenrulle.
  • Skær luksusrognen i 6 skiver.
  • Rør cremefraichen med mayonnaise. Tilsæt små tern af radiser og fintskårne krydderurter (gem lidt dildkviste til anretning). Smag til med salt, peber og saften fra den ene citron.
  • Skær bunden af salaten, som deles, skylles og slynges tør.
  • Skyl og knæk bunden af aspargsene. Dup dem tørre.
  • Skær den ene citron i 4 stykker, halve eller i både.
  • Pensl skiverne af luksusrogn med smeltet smør. Drys skiverne med lidt salt.
  • Grill citronstykker, asparges og luksusrogn.
  • Lun burgerbollerne, som anrettes med hjertesalat, asparges, cremefraiche-krydderurte-dressing, luksusrogn og dildkviste - server hertil grillet citron. 

Opskriften er venligst udlånt af Amanda Seafoods. 

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Torsk

Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, var 2 meter og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm.

Levested:

Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28