Dampet laks med grønne asparges

Du skal bruge:

4 personer

450-500 laksefilet uden skind og ben
1 bundt asparges (500 g)
2½ dl bouillon
1 spsk majsstivelse
1 lille bundt dild
salt og peber

Tilbehør:
kartofler
groft brød

Sådan gør du

  • Knæk bunden af aspargesene, og skær dem i stykker på 2-3 cm
  • Kog aspargesene i bouillon i 2 minutter.
  • Opløs majsstivelsen i ½ dl vand, rør blandingen i aspargesene, og kog op under omrøring.
  • Bland hakket dild i saucen, og smag til med salt og peber.
  • Skær laksen i stykker på 5 x 5 cm, og læg dem i en pande.
  • Krydr laksen med salt og peber, og hæld 2 dl vand ved.
  • Dæk panden med låg eller stanniol, og damp fisken ved svag varme i 4-5 minutter.

 

Servér laksen med aspargessaucen, kogte kartofler og brød. 

 

Anden egnet fisk:
ørred

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Laks

Laksen er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laksen kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinien og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede.

I forbindelse med gydningen bliver den mørkere, og hannen udvikler en tydelig kæbekrog. I forbindelse med gydedragten får hannens krop et rødligt skær, sorte og røde pletter, og huden fortykkes og bliver sej. Laks kaldes også atlantisk laks eller østersølaks afhængigt af levested. Laksen bliver normalt op til 120 cm, men den kan blive op til...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28