1,5 kg muslinger
50 g finthakket løg
1 fed hvidløg
2 gulerødder
¼ bundt løvstikke el. anden krydderurt
¼ bundt persille
2 spsk olivenolie
100 g kogte hvedekerner (kan udelades)
1 hvedeøl
Salt og peber
Rens muslingerne ved at skylle dem i koldt vand. Bank dem let mod bordet, og kassér dem der ikke lukker sig.
Hak løg, hvidløg, gulerødder, løvstikke og persille groft.
Varm olien op i en gryde, svits først grøntsager, og kom herefter muslingerne deri og vend dem godt i den varme olie med grøntsagerne.
Tilsæt hvedeøl og kogte hvedekerner. Lad det komme i kog og lad det snurre et par minutter, indtil muslingerne har åbnet sig.
Servér med groft brød.