Bruschetta med røget laks og Skagensalat

Du skal bruge:

4 personer
  • 4 store skiver landbrød
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • Lidt blade crisp-salat
  • 200 g røget laks
  • 250 g Skagenssalat
  • 100 g rejer
  • Friske urter, eks. dild, kørvel, persille og karse

Sådan gør du

  • Landbrødet pensles med olivenolie, krydres med salt og peber og ristes i ovnen ved 200°C i 7-8 minutter. Herefter skæres skiverne på skrå i to mindre stykker.

  • Crisp-salaten skylles, tørres, rives i mindre stykker og fordeles på brødet.

  • Lakseskiverne fordeles ligeledes på brødstykkerne, ovenpå salaten.

  • Herefter toppes der med Skagenssalat, drænede rejer og friske urter.

Opskriften er venligst udlånt af Glyngøre.

Få ugens 2 opskrifter


Samtykke (GDPR) ?

Laks

Laksen er en sølvskinnende slank fisk med fedtfinne. Laksen kan kendes fra havørreden på den slankere halerod, de færre pletter under sidelinien og på, at gællegitterstavene på forreste gællebue er tornformede.

I forbindelse med gydningen bliver den mørkere, og hannen udvikler en tydelig kæbekrog. I forbindelse med gydedragten får hannens krop et rødligt skær, sorte og røde pletter, og huden fortykkes og bliver sej. Laks kaldes også atlantisk laks eller østersølaks afhængigt af levested. Laksen bliver normalt op til 120 cm, men den kan blive op til...
Fisk 2 gange om ugen  -  Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal  -  1609 København V  - Kontakt os på telefon 33 39 40 28