Pighvar er en venstrevendt næsten cirkelrund fladfisk. Øjensiden har ingen skæl, men derimod mange benknuder. Munden er stor og krum med tydelige tænder. Sidelinien slår en stor bue over brystfinnen. Farven på øjensiden er grå-brunlig med pletter, der varierer efter bundens farve. Blindsiden er hvid. Pighvarren er som regel 50-60 cm lang, men kan blive op til ca. 1 meter lang.
Pighvarren lever på 20 til 70 meters dybde på sandet, stenet eller blandet bund. Den er udbredt i det nordlige Atlanterhav. Den findes overalt i de skandinaviske farvande.
Føden består især af småfisk som tobis og kutlinger, men kan også være muslinger og krebsdyr.
Pighvarren fiskes målrettet i garn og udgør en værdifuld bifangst i trawl, snurrevod og linefiskeri. Kødet er hvidt, fast og meget velsmagende. Fiskeriet er begrænset af kvoter. Mindstemål er 30 cm. Pighvar opdrættes i stigende grad, blandt andet i Spanien og Norge.
Kødet er, som hos slethvarren, hvidt, fast og velsmagende. Kan bruges både flået, hel og som filet. Kan ligesom de andre fladfisk både steges, grilles, dampes og koges.
Sæson hele året. Er dog fredet i visse områder fra 1. juni - 31. juli. Spisekvaliteten topper i månederne september, oktober, november og december.
Pighvarren er en halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Pighvarren er særligt rig på selen. Se et samlet skema over fisk og næringsværdier her.