Du skal bruge:

4 personer

Fisk:
500 g kulmulefilet uden skind og ben
4 tomater
1 tsk tørret oregano el. rosmarin
olivenolie
salt og peber

Græske citronkartofler:
1 kg små nye kartofler
1 citron
1 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
50 g små sorte græske oliven
2 kviste timian
1 spsk olivenolie
salt og peber

Tzatziki:
1 agurk
1 fed hvidløg
3 dl græsk yoghurt
salt og peber

Tilbehør:
godt brød

Bagt kulmule med græske kartoflerPrintDelDel på FacebookDel på Twitter

Sådan gør du

Græske citronkartofler:

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skur eller skrab kartoflerne, halvér dem, og læg dem i et stort ildfast fad.
  • Pres saften ud af halvdelen af citronen, og skær den anden halvdel i tern.
  • Hak hvidløget, og skær peberrugterne i grove stykker.
  • Bland citronsaft, citrontern, hvidløg, peberfrugter, oliven, timian, olivenolie, salt og peber grundigt sammen med kartoflerne i fadet, og lad det bage i ca. 30 minutter.

Tzatziki:

  • Riv agurken groft, og pres saften let ud af den med hænderne.
  • Rør agurk og presset hvidløg i yoghurten, og smag til med salt og peber.

Fisk:

  • Skær tomaterne i skiver, og læg dem taglagt i et ildfast fad smurt med lidt olivenolie.
  • Skær kulmulen i stykker på ca. 4x4 cm, og læg dem oven på tomaterne.
  • Dryp fisken med lidt olivenolie, krydr med salt og peber, og drys med tørret oregano eller rosmarin.
  • Bag fisk og tomater 8-10 minutter i ovnen sammen med kartoflerne.

 

Servér fisken med græske citronkartofler, tzatziki og godt brød.

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.2 af 5. 15 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme