Du skal bruge:

4 personer

1 kg muslinger
400 g spaghetti
2 fed hvidløg
1 lille bdt. bredbladet persille
2 spsk olivenolie
revet skal af ½ citron
¼ tsk chiliflager
2 dl hvidvin
salt og peber

Spaghetti med muslinger, hvidløg og hvidvinPrintDelDel på FacebookDel på TwitterTip en ven

Sådan gør du

  • Skyl muslingerne i flere hold koldt vand.
  • Bank de muslinger, som har åbnet sig, hårdt i bordet – kassér dem, hvis de ikke har lukket sig efter et par minutter.
  • Sæt en stor gryde letsaltet vand over til spaghetti, og kog den i det antal minutter, som er angivet på pakken pånær 2 minutter.
  • Skær hvidløgene i tynde skiver, og hak persillen groft.
  • Varm 1 spsk olivenolie op på en stor pande, og svits hvidløgene 10-20 sekunder, uden at de bliver brune.
  • Tilsæt muslinger, persille, citronskal, chili og hvidvin, og lad det koge i 5 minutter.
  • Hæld den næsten færdige spaghetti i en sigte, kom den tilbage i gryden, når den er dryppet af, og hæld muslinger og sauce over.
  • Kog spaghettien godt igennem i 2 minutter, tilsæt 1 spsk olivenolie, og smag til med salt og peber.

 

Servér med det samme, når spaghettien er færdig. Stil en skål på bordet til de tomme muslingeskaller. Slut måltidet af med en stor skål salat.

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 5. 30 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme