Du skal bruge:

4 personer

400 g havkatfilet
200 g muslinger
4 jomfruhummerhaler med skal
1 løg
4 tomater
2 røde peberfrugter
1 fed hvidløg
1 dåse kokosmælk
saft af 3 limefrugter
salt og peber

Æblevinaigrette:
1 rød chili
1 grønt æble
3 forårsløg
1 bundt koriander
saft af 3 limefrugter
1 spsk olivenolie
salt og peber

Tilbehør:
jasminris

Havkat og skaldyr bagt i kokosmælk PrintDelDel på FacebookDel på Twitter

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær havkatfileten i 8 stykker.
  • Skyl muslingerne i flere hold koldt vand, og smid de muslinger ud, som ikke lukker sig, når man banker dem ned i bordet.
  • Skær løg, tomater og peberfrugter i tynde skiver, og hak hvidløget fint.
  • Læg fisk, muslinger, jomfruhummerhaler og grøntsager mellem hinanden i et mellemstort ildfast fad.
  • Varm kokosmælken op i en gryde, sluk for blusset, og tilsæt limesaft, hvidløg, salt og peber.
  • Hæld den varme kokosmælk over fisken, og stil fadet i ovnen 25-30 minutter.

 

Æblevinaigrette:

  • Skær chili og æbler i bittesmå tern, skær forårsløgene i skiver, og hak korianderen.
  • Bland chili, æble, forårsløg og koriander med limesaft, olivenolie, salt og peber.

 

Servér fiskeretten med kogte ris og æblevinaigretten i en skål ved siden af til at hælde over hver portion efter smag.

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 5. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme