Du skal bruge:

4 personer

1½ kg friske muslinger
2 løg
2 fed hvidløg
20 g smør
et par kviste timian
2½ dl hvedeøl
1 dl æblemost
1 dl piskefløde 38%
300 g nye små gulerødder, gerne med top
1 stort æble
½ bdt. dild
salt og peber

Tilbehør:
godt brød el. små nye kartofler

Dampede muslinger i hvedeølPrintDelDel på FacebookDel på Twitter

Sådan gør du

  • Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
  • Sæt en stor gryde over med smørret, og steg løg og hvidløg ved lav varme, til de bliver glasklare. 
  • Tilsæt muslingerne, og rør godt rundt.
  • Tilsæt timiankviste, øl og æblemost.
  • Læg så låg på, bring i kog, og lad det dampe i ca. 5 minutter.
  • Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig under dampningen.
  • Sigt muslingebouillonen over i en anden gryde, og lad gryden med muslingerne stå med låg på.
  • Kog muslingebouillonen op med fløden, og lad det simre i 4-5 minutter under låg.
  • Skrap de nye små gulerødder grundigt, men lad lidt af den grønne top blive på.
  • Flæk evt. de største gulerødder på langs.
  • Skær æblet i små både.
  • Kom gulerødderne i gryden med muslingebouillonen, og rør rundt.
  • Smag til med salt og peber.
  • Bring i kog, og lad det koge i 3-4 minutter.
  • Vend æbler og hakket dild i, og hæld bouillonen over de dampede muslinger.

 

Servér med godt brød eller små, nye kartofler til.

 

Tak til Vilsund Blue for lån af opskriften.

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 5. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme