Du skal bruge:

4 personer

450 g laksefilet
450 g frossen helbladet spinat
5 dl letmælk
2 spsk majsstivelse
100 g reven mozzarella
½ tsk stødt muskatnød
4 tomater
12 lasagneplader
salt og peber

Tilbehør:
groft brød

Lakselasagne med spinatbechamelPrintDelDel på FacebookDel på Twitter

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Tø spinaten op i en gryde.
  • Tilsæt 4 dl mælk, og kog op.
  • Rør resten af mælken med majsstivelse til en jævning, og kom jævningen i saucen under omrøring.
  • Kog saucen i 2 minutter.
  • Tilsæt halvdelen af osten, og smag til med muskatnød, salt og peber.
  • Skær laksen i store tern, og skær tomaterne i skiver.
  • Fordel lagvis i et ovnfast fad lasagneplader, spinatbechamel, tomat og laks.
  • Gentag, og slut med et lag spinatbechamel.
  • Drys resten af osten over.
  • Krydr med salt og peber, og bag lasagnen i ca. 30 minutter.

 

Servér lasagnen med brød til.

Husk, at retter med spinat ikke bør genopvarmes!

 

Anden egnet fisk:
ørred

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.9 af 5. 87 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme