Du skal bruge:

4 personer
3 store rødbeder
4 tsk olivenolie
2 spsk balsamico
2 spsk honning
150 g røget laks
500 g torskefilet
salt og peber
2½ dl græsk yoghurt 10%
1 spsk dijonsennep
saft af 1 citron
2 spsk wasabipuré
1 håndfuld bredbladet persille
aspargeskartofler og godt brød

Nytårstorsk i nye klæderPrintDelDel på FacebookDel på Twitter

Sådan gør du

  • Skræl rødbederne, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Læg rødbederne i et ildfast fad, dryp med 2 tsk olie, og bag dem 30 min. ved 180 grader.
  • Tag rødbederne ud af ovnen, dryp dem med balsamico og honning, og bag dem endnu 10 min.
  • Skær den røgede laks i strimler, og rist dem på en slip let-pande, til de er sprøde.
  • Del torsken i 4 stykker, og læg dem i et ildfast fad. Dryp med 2 tsk olie, og krydr med salt og peber. Bag torsken 10 min. i ovnen ved 180 grader.
  • Pisk yoghurt, dijonsennep og citronsaft sammen til en sennepsdressing.
  • Anret torsken med et drys ristet røget laks, wasabipuré, sennepscreme og bagte rødbeder. Drys med hakket persille, og servér med kogte aspargeskartofler og godt brød.
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.4 af 5. 16 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme