Du skal bruge:

4 personer
600 g jordskokker
600 g kartofler
1 dl mælk
salt og peber
500 g rødtungefileter
1 bundt persille
8 østers
25 g smør


Tilbehør:
Groft brød

Rødtunge med østers-persillesaucePrintDelDel på FacebookDel på Twitter

Sådan gør du

  • Skræl jordskokker og kartofler, og skær dem i grove stykker. Kom dem i en gryde, dæk med vand, og kog dem møre uden salt.

  • Hæld vandet fra, når jordskokker og kartofler er møre, og mos dem til en grov mos. Spæd mosen med varm mælk, og smag til med salt og peber.

  • Rul rødtungefileterne sammen, og læg dem i en bredbundet gryde eller en pande. Drys fisken med salt og peber, og hæld 3 dl vand ved. Læg låg på, og damp fisken ved middelhøj varme i 8 min.

  • Skyl persillen grundigt, og nip den.

  • Åbn østersene, og kom østers og deres saft i et blenderglas. Kom også persille og smør i blenderen. Blend til persillen er helt findelt.

  • Smag persillesaucen til med salt og peber, og varm den evt. forsigtigt op uden at koge.

  • Servér rødtungerullerne med jordskokmos, østers-persillesauce og godt brød.
Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme