Kendetegn

Hannen har mørk gråblå ryg og sider. I ”legetiden” bliver bugen stærk rødlig i farven. Hunnen er mørk gråbrun og grå/hvid/grønlig på undersiden. Begge har en meget besynderlig kropsform. Brystfinnen er omdannet til en sugekop, som hannen bruger, når den vogter over æggene. Den suger sig fast til en sten – både med hovedet nedad og omvendt. På denne måde kan den blive ved æggene uden at bruge kræfter på at svømme omkring dem. 

Levested:

Lever i det Nord-østlige Atlanterhav.

Føde:

Lever af krebsdyr, gopler og mindre fisk.

Fangstmetode:

Fanges hovedsageligt i  garn.

Tilberedning:

Hanstenbiderens kød er hvidt, meget geléagtigt og vandholdigt. Er god til stegning, men sælges især røget. Hunstenbideren fanges pga. rognen. Farven på rognen kan svinge fra svag lyserød til lilla.

Sæson:

Sæson fra januar til maj.

Ernæring og sundhed:

Stenbideren er en fed fisk, der er rig på de sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Stenbideren er særligt rig på jod, selen og kalium.