Kendetegn

Blåmuslingen er omgivet af to symmetriske, ovale, hvælvede, mørkeblå næsten trekantede skaller. Skallens farve er blålig hos ældre eksemplarer og brunlig hos de yngre. På indersiden er den forsynet med et lag af perlemor. Blåmuslingen kan blive op til 10 cm lang.

Levested:

Blåmuslingen lever på lavt vand - ned til 10 meters dybde. Den er meget hårdfør, og tåler store variationer i temperatur og saltholdighed samt længere tids udtørring. Udbredt i danske farvande også helt ind i Østersøen og brakvandede fjorde. Sidder fast forankret til hinanden og/eller underlaget såsom pæle, sten eller plantevækst.

Føde:

Muslingen lever af mikroskopisk plankton ved at filtrere store mængder vand.

Fangstmetode:

Størstedelen af de kommercielle fangster af blåmuslinger i danske farvande foregår i Limfjorden. Det bliver desuden mere og mere almindeligt at dyrke blåmuslingerne på særlige anlæg. Disse kaldes ofte linemuslinger, da de er dyrket på liner. Linemuslinger er ofte mere righoldige på kød, og har ydermere fordele ved at være fri for sand. Mindste fangstmål i Limfjorden er 4,5 cm (skallængde). I resten af Danmark er det 5 cm. De fiskes med særlige muslingeskrabere.

Tilberedning:

Ud over at dampes med forskellige krydderurter, kan blåmuslinger også marineres, røges, steges og grilles.

Sæson:

Sæson hele året.

Sundhed og ernæring

Blåmuslingen hører til kategorien halvfed fisk. Den indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Blåmuslingen er særligt rig på jod, selen og zink, og den har et højt indhold af A-, E- og B12-vitamin. Se samlet skema over fisk, skaldyr og næringsværdier her.

Muslinger kan indeholde algetoksiner. Der er i Danmark og i de øvrige EU-lande et overvågningsprogram, som overvåger forekomsten af giftige alger og algetoksiner i muslinger mm.