Kendetegn

Jomfruhummeren er et mindre og meget slankere krebsdyr end hummeren. Den er mere spinkel og gul til lyserød med to lange smalle klosakse, der er lige lange og besat med små hvide torne. Den kaldes også dybvandshummer. Fra pandetorn til halespids måler hannen maksimalt 24 cm, hunnen 20 cm - de bliver dog sjældent over 15 cm.

Levested:

Jomfruhummeren lever på dybder fra 40 til 250 meter på blød bund og ikke på klippe- og stengrund som hummeren. I danske farvande lever jomfruhummeren i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Voksne jomfruhummere bliver for det meste det samme sted resten af livet.

Føde:

Jomfruhummeren er aktiv om natten, og jager små bunddyr som orme, pighuder og krebsdyr. Den skifter skal som alle andre krebsdyr. Væksten er meget langsom. Jomfruhummeren kønsmodnes ved 3-5-års-alderen, hvor den er ca. 8-10 cm lang. Den gyder hvert andet år i marts til november. Æggene (maks. 4.000) befrugtes under gydningen, og opbevares mellem hunnens halefødder i 8 til 9 måneder, før de klækkes. 

Fangstmetode:

Jomfruhummeren er en af de vigtigste arter målt på værdi af landinger. Jomfruhummer indgår i blandede fiskeri med trawl. Dansk fiskeri foregår i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Mindstemål er 13 cm, der måles fra pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke. Fiskeriet er reguleret af kvoter.

Tilberedning:

Kødet er fast, magert og hvidt med en svag lyserød farve på ryggen. Kødet er "finere" i konsistensen end hummerens kød.

Sæson:

Sæson hele året.

Ernæring og sundhed:

Jomfruhummeren hører til kategorien mager fisk. Den er særligt rig på jod, selen og zink. Se samlet skema over fisk, skaldyr og næringsværdier her.