Kendetegn

Skrubbens farve på øjensiden kan variere fra mørk brungrå til gulgrå med uregelmæssige røde pletter. På blindsiden er den hvidlig og kan have brune pletter. Den kan kendes fra rødspætten på sin ru overflade og på, at kroppens bredde uden finner er under halvt så stor som længden. De fleste skrubber er højrevendte, men ikke alle. Store skrubber har desuden en spids torn ved gattet. Skrubben kan blive op til ca. 60 cm.

Levested:

Skrubben trives lige så godt i ferskvand som i saltvand. Den foretrækker at leve i områder med lavere saltindhold som f.eks. Østersøen og Kattegat samt Ringkøbing Fjord. Skrubben lever i tidevandszonen ned til ca. 100 meters dybde på bundtyper fra løst sand til mudder, hvor den kan grave sig ned. Den er udbredt fra Hvidehavet til Nordafrika. I danske farvande findes den langt ind i Østersøen.

Føde:

Skrubben spiser orme, slangestjerner, små krebsdyr, krabber, små muslinger og mindre småfisk. I ferskvand kan den desuden tage insekter. Skrubben gyder om foråret i februar til maj på 20 til 50 meters dybde, hvorefter fiskene er magre og ikke så gode spisefisk. Skrubber med rogn er fredet fra 1. februar til 30. april i den vestlige Østersø og Lillebæltsområdet. Mindstemålet er mellem 18 og 25,5 cm afhængigt af fangststed.

Fangstmetode:

Skrubben fanges med trawl, garn og ruser.

Tilberedning:

Kødet er grovere og løsere end rødspættens. Skrubben er bedst i efteråret.

Sæson:

Sæson fra juli til januar. Spisekvaliteten topper i månederne august, september og oktober.

Ernæring og sundhed:

Skrubben er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen, og den har et højt indhold af B12-vitamin. Se et samlet skema over fisk og næringsværdier her.