Kendetegn

Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm.

Levested:

Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på 10 til 40 meters vand. De unge fisk på mindre dybder. Fisken er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra Hvidehavet til. Den er almindelig i de skandinaviske farvande, særligt i Nordsøen.

Føde:

Rødspætten æder hovedsageligt børsteorme og tyndskallede muslinger, men tager også krebsdyr og småfisk. Den er mest aktiv om natten, mens dagen tilbringes halvt nedgravet i sandet. Æg og larver er pelagiske. 1-2 måneder efter klækningen forvandles fiskelarven til fiskeyngel og begynder at svømme med venstre side nedad.

Fangstmetode:

Den fanges med garn, snurrevod, bomtrawl og andre typer trawl. Fiskeriet er reguleret af kvoter. Mindstemål er 27 cm. Hunner med rogn er fredet fra den 15. januar til 30. april i Skagerrak, Kattegat, vestlige Østersø, Øresund, Isefjorden, Roskilde Fjord og Limfjorden.

Tilberedning:

Rødspætten er en god spisefisk med hvidt, fast kød. Den er en meget vigtig art i dansk konsumfiskeri. Rødspætten kan ligesom de andre fladfisk tilberedes på forskellige måder. De kan f.eks. steges, koges, frituresteges, tørres eller røges. Fladfiskene kan nemt erstatte hinanden i retter, hvor der skal bruges fladfisk. Kødet er fast og magert.

Sæson:

Sæson fra marts til november. Er dog fredet i visse områder fra 15. januar -  30. april. Spisekvaliteten topper i månederne august, september og oktober.

Ernæring og sundhed:

Rødspætten er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Se et samlet skema over fisk og næringsværdier her.