Kendetegn

Højrevendt fladfisk. Kroppen er langstrakt, men ret tyk. Munden er stor, og sidelinien slår en bugt over brystfinnen. Oversiden er gråbrun, undersiden er hvid. Skællene er glatte. Helleflynderen vokser langsomt, men er den største af alle fladfisk. Den bliver sjældent over 2 m, men kan blive 3-4 m lang og veje godt 300 kg.

Levested:

Helleflynderen lever på alle slags bunde i 50 til 2000 meters dybde. Den er udbredt i Nordatlanten, Vestgrønland til USA's østkyst i Barentshavet og Østgrønland til Biscayen. Helleflynder kan foretage langstrakte vandringer. Der foregår en vis udveksling mellem bestandene ved New Foundland, Vestgrønland, Island og Vesteuropa.

Føde:

Mindre helleflyndere æder forskellige bunddyr og småfisk. Store helleflyndere æder større fisk som torsk og rødfisk. Helleflyndere bliver kønsmodne i en alder af 7-18 år.

Fangstmetode:

Den fanges på langline og trawl. I Norge desuden med specielle helleflyndergarn.

Helleflynderen må fiskes hele året - dog med lokale forbehold. Kødet skulle være mest velsmagende i vinterhalvåret. Ingen mindstemål i danske farvande.

Tilberedning:

Helleflynderen regnes af mange for at være verdens bedste spisefisk. Kødet er hvidt og velsmagende. Den kan tilberedes på samme måde som hellefisken og de andre fladfisk.

Sæson:

Sæson hele året. Kødet er dog bedst om efteråret og om vinteren.

Ernæring og sundhed:

Helleflynderen er en halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Helleflynderen har et højt indhold af A- og D-vitamin. Se et samlet skema over fisk og næringsværdier her.