Kendetegn

Slethvarren er en venstrevendt fladfisk, der minder meget om pighvarren. Den har skæl og føles glat i modsætning til pighvarren, som er meget ru med dens benknuder. Slethvarren er mere oval i formen og tyndere end pighvarren. Slethvarren kan ligesom pighvarren skifte farve og kamuflere sig. Normalt er øjensiden grå til mørkebrun med runde, lyse pletter, mens blindsiden er hvidlig og kan have mørkere pletter.
Slethvarren kan blive op til 75 cm lang. I Nordsøen bliver den dog ikke så stor, ca. 60 cm.

Levested:

Slethvarren lever på blandet til sandet bund i dybder fra 5 til 50 meter. De yngste individer på lavest vand. Er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra midt Norge til Nordafrika inklusive Middel- og Sortehavet. I de danske farvande findes slethvarren indtil den vestlige del af Østersøen inklusive farvandet omkring Bornholm.

Føde:

Slethvarren æder overvejende krebsdyr, men tager også blæksprutter og fisk. Den bliver kønsmoden, når den er ca. 25-30 cm lang.

Fangstmetode:

Slethvarren må fanges hele året med lokale undtagelser. Den fanges med garn og trawl. Fiskeriet er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 30 cm.

Tilberedning:

Kødet er hvidt, fast og velsmagende. Kan bruges både flået, hel og som filet. Kan ligesom som de andre fladfisk både steges, grilles, dampes og koges.

Sæson:

Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne september til december.

Ernæring og sundhed:

Slethvarren er en halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer.