Forsiden af 2gangeomugen.dk
Printervenlig version af denne side

Du er her: Forside > Ernæring og sundhed > Gravide, børn og fisk

Læs om alle fiskene, hvor lever de, hvad spiser de, hvordan bliver de fanget og hvordan tilbereder du dem bedst.

Så modtager du ugens 2 fiskeopskrifter på e-mail hver onsdag.

Ja, fisk kan også være økologiske! Europa har godkendte regelsæt for økologisk produktion af opdrætsfisk – bl.a. ørred.

Gravide, ammende, børn og fisk

Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og n-3 fedtsyrer eller omega-3 fedtsyrer. N-3 fedtsyrer eller omega-3 fedtsyrer er vigtige for fosterets og barnets udvikling af hjernen.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser 200-300 gram fisk om ugen, og at du sørger for både at spise fede og magre fisk. Dette kostråd gælder også for gravide og ammende.  

Rovfisk
Kvinder, der er gravide, ammende eller planlægger graviditet, samt børn under 14 år kan uden problemer spise de fleste almindelige spisefisk. Men visse store rovfisk bør de højst spise 100 g af om ugen, fordi disse fisk kan indeholde for store mængder kviksølv. Børn under 3 år bør højst spise 25 g om ugen. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (bøf). Det gælder ikke dåsetun, der typisk bliver fremstillet af små tunfisk, som indeholder mindre kviksølv.
 
Laks fra Østersøen
Mindre laks, dvs. laks fra Østersøen, der vejer under 4,4 kilo, kan spises ifølge anbefalingen om 200-300 g fisk om ugen vekslende mellem fede og magre arter. Her skelnes ikke mellem kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende i forhold til resten af befolkningen.

Alle laks, der må sælges, både dem under 4,4 kg samt dem, der har gennemgået en trimning (4,4-6 kg), kan spises som anbefalet.
 
Sushi
Når du anvender rå fisk, for eksempel råmarineret og gravet laks samt fisk i sushi-retter, skal fisken have været frosset ned ved minus 20°C i mindst 24 timer for at dræbe eventuelle snyltere (parasitter og orm), der eventuelt kan være i fiskekødet.

Levertran
Gravide bør ikke spise levertran pga. det høje indhold af A-vitamin. Store doser A-vitamin kan skade fostret.

Kontakt Fiskebranchens Oplysningsudvalg